Life top bg

LIFE Kit

Der er tilknyttet en materialekasse - et såkaldt LIFE Kit - til hver læringspakke, som skoler og ungdomsuddannelser kommer til at kunne bestille.

Formålet med LIFE Kit er at tilbyde en konkret, effektiv og efterspurgt ramme til at formidle læringspakkerne fra LIFE. Her finder man alle undervisningsredskaber, relevante digitale værktøjer, materialer og lærervejledninger til et komplet undervisningsforløb – samlet i én materialekasse, der bliver distribueret direkte til skolerne – gratis.

Tidslinje

  • 2019

    Enzymjagten og WeGrow kan bestilles via et LIFE Kit (efteråret)

  • 2020

    Turbovækst og Red Dig Cell tilgængelige via et LIFE Kit (1. kvartal)

  • 2020

    Mikrosafari tilgængelig via et LIFE Kit (2. kvartal)

Kan bestilles fra skoleåret 2019/2020

LIFE Kit bliver distribueret som et pilotprojekt – i samarbejde med Center for Undervisningsmidler (CFU) –  til skoler i udvalgte regioner i skoleåret 2019/20. Det sker gennem udvalgte LIFE-læringspakker. I første bestillings-runde gælder det Enzymjagten og WeGrow, der fra december 2019 kan bestilles af skoler/undervisere i Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland. Vil du gerne vide, hvornår du kan bruge læringspakken i din undervisning? Skriv dig op til vores nyhedsbrev.

Alle materialekasser kan suppleres og styrkes via den digitale læringsplatform MY:LIFE samt besøg af et mobilt laboratorium eller elevforløb på LIFE Campus, som åbner i 2021. Et LIFE Kit kan dog også fungere som et selvstændigt forløb.

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig up-to-date på, hvornår man kan begynde at bestille læringspakkerne med et tilknyttet LIFE Kit.

Fra ultimo 2019

Læringspakker i materialekasserne

Enzymjagten

Natur/teknologi 6. klasse

Om pakken

Hvordan kan man bruge enzymer som erstatning for kemikalier i industrien? Gå på jagt i naturen efter enzymer sammen med dine elever. Læringspakken er målrettet mellemtrinnet i grundskolen og understøtter Fælles Mål for natur/teknologi.

Læs mere om pakken

WeGrow

Biologi Fysik/kemi Geografi 8. klasse

Hvordan kan mikroorganismer og sensorteknologi bidrage til bæredygtig produktion af fødevarer? Tværfagligt forløb om brug af mikrober i landbruget. Læringspakken er målrettet udskolingen i biologi, fysik/kemi og geografi.

Læs mere om pakken

Turbovækst

Biologi Fysik/kemi Geografi 9. klasse

Hvordan kan vi dyrke mad til verden ved brug af katalyse og bæredygtig produktion? Læringspakken er målrettet 9. klasse i grundskolen i fysik/kemi, biologi og geografi - og understøtter Fælles Mål for fagene.

Læs mere om pakken

Red Dig Cell

Biologi 1. G 2. G

Hvordan kan stamceller bruges til at behandle og kurere kroniske sygdomme? Læringspakken er målrettet biologi C i STX - 1. eller 2.g. - og understøtter kernestof og de faglige mål for faget.

Læs mere om pakken