Folkemødet 2019: Få stemningen fra #LIFEmobillab

19.06.2019

Det netop afholdte Folkemøde på Bornholm bød på en sand verdenspremiere - nemlig LIFEs første Mobil Lab, som testes på nogle af landets skoler i 2019/20 med et fuldt udstyret laboratoriemiljø på hjul. Kom et smut med indenfor i #LIFEmobillab-universet, oplev stemningen fra Folkemødet og lyt til podcasts fra LIFEs debatscene.

LIFE-teamet er netop vendt tilbage fra Folkemødet, som løb af stablen 13.-16. Juni i Allinge på Bornholm.

Det blev tre dage med masser naturfaglige aktiviteter og debatarrangementer. Altsammen med fokus på det, som LIFE vil tilbyde skoler, lærere og elever i de kommende år.

Læs også: LIFE-programmet på Folkemødet

Det var ikke mindst premieren på læringscentrets første mobile laboratorium – LIFE Mobil Lab – som blev det helt store trækplaster for børn, unge og voksne, som kunne se og prøve faciliteterne tæt ved hovedscenen midt i smukke Allinge.

Podcasts fra debatscenen ved #LIFEmobillab

Den tilknyttede debatscene havde også et naturfagligt omdrejningspunkt med 8 debatter torsdag, fredag og lørdag, hvor vi stillede spørgsmålet: Hvordan motiverer vi elever til STEM? (Science, Teknologi, Engineering og matematik).

Her kan du høre et par af debatterne, som er optaget som podcast.

Er STEM kun for drenge?

Hør Apple Podcast (Itunes) eller Spotify
Læs mere om debatten

Hvordan slipper vi af med plast i naturen?

Hør Apple Podcast (Itunes) eller Spotify
Læs mere om debatten

STEM på erhvervsuddannelserne – en fremtidsvej for de unge?

Hør Apple Podcast (Itunes) eller Spotify
Læs mere om debatten (vælg fredag)

Eleverne tager ordet: Naturen kræver skabertrang

Hør Apple Podcast (Itunes) eller Spotify
Læs mere om debatten (vælg fredag)

 

Stemningsvideo fra #LIFemobillab

Folkemødet 2019: Det bliver der skrevet om #LIFEmobillab