Foto-dagbog fra USA: På jagt efter inspiration til LIFE Mobil Lab

04.07.2019

Trolle og Bjarke fra LIFE-teamet er kommet hjem med tasken fuld af nye ideer og inspiration til LIFE Mobile Lab, som kører ud til de første skoler i efteråret 2019. Se deres foto-dagbog fra “Mobile Lab Coalition Conference 2019” i Atlanta, USA.

Det er et stærkt team, som netop er vendt hjem til Danmark efter en uges inspirations-tur til USA. Bjarke og Trolle har begge været med helt inde i maskinrummet, når det kommer til at udvikle og færdiggøre LIFEs første mobile laboratorium, som i efteråret kører ud til de første skoler. Derfor var det også et par erfarne herrer, som ikke kun drog afsted til Atlanta for at søge inspiration. De skulle også give de mange internationale mobillab-kollegaer tips og tricks med fra Danmark.

Bjarke Takashi Røjle Christensen er læringskonsulent hos LIFE og har en baggrund som eksperimentel atomfysiker fra Niels Bohr Instituttet. Morten Trolle er også læringskonsulent hos LIFE, uddannet cand. scient (historie og matematik)

Se deres foto-dagbog her, og læs mere om LIFE Mobile Lab.