LÆRFEST 2023

19. til 20. april 2023

MØD OS PÅ LÆRFEST

På Lærfests messestand nr. 19 kan du møde LIFE Fonden. Her kan du opleve, hvordan elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser kan være med til at løse aktuelle samfundsudfordringer, når de arbejder med et gratis naturfagligt undervisningsforløb fra LIFE Fonden.

TILBUD TIL ALLE SKOLER

Efter sommerferien bliver det skolerne i Region Midtjyllands tur til at få et 65 kvm. stort mobilt laboratorium på besøg, når der udvides med endnu et LIFE Mobil Lab, og dermed kan alle skoler i Jylland, på Sjælland og Fyn få besøg af et mobilt laboratorium.

Så kom forbi og oplev LIFE Fondens gratis naturfaglige undervisningsforløb og hør mere om, hvordan du får et mobilt laboratorium ud til din skole.

Læs mere om Lærfest 2023 her.


FAKTA OM LIFE MOBIL LAB

LIFE Fondens mobile laboratorier er 65kvm store lastbiler indrettet som undervisningslaboratorier der kører ud til skolerne. Laboratorierne er bemandede med undervisere fra LIFE Fonden, der gennemfører undervisningen med naturfaglige LIFE Forløb i samarbejde med klassens lærer. Laboratorierne rummer blandt andet LAF-bænke, stereolupper og mikroskoper, der også anvendes i virksomheder og på universiteter. Læs mere om dem her.