Nu åbner den digitale platform MY:LIFE

28.04.2020

Fra i dag er det muligt for lærere at udforske platformen MY:LIFE, hvor alle undervisningsforløb fra LIFE udgives digitalt. Så hvis du har booket et LIFE Kit til din klasse, kan du nu gå ind på MY:LIFE og begynde at forberede din undervisning. Har du ikke booket et undervisningsforløb fra LIFE endnu? Så tjek MY:LIFE og oplev dem digitalt.

Lærere i hele landet kan nu begynde at udforske undervisningsforløb fra LIFE digitalt. Undervisningsplatformen MY:LIFE, hvor alle LIFE Forløb og lærervejledninger udgives digitalt, er fra i dag åbnet med de to første undervisningsforløb – Enzymjagten og WeGrow. Hvert LIFE Forløb består af både den digitale platform MY:LIFE og LIFE Kit, der er materialekasser med fysiske undervisningsmaterialer.

”Vi er glade for, at vi nu kan åbne for MY:LIFE og dermed gøre vores LIFE Forløb tilgængelige for alle. Det betyder, at de mange lærere, som har booket et LIFE Kit til deres LIFE Forløb, nu for alvor kan gå i gang med forberede deres undervisning. På MY:LIFE finder man alt digitalt indhold til hvert LIFE Forløb samlet et sted – fra lærervejledning, læringsmål og evaluering til videoer, fagtekster og interaktive opgaver,” siger Marie Danø, der er teamleder for Redaktion & Digital hos LIFE.

På MY:LIFE kan elever og lærere tilgå de enkelte LIFE Forløb. Derudover er der på den nyåbnede digitale platform en række funktioner, som hjælper til at støtte og vejlede elever og lærere i arbejdet med et LIFE Forløb. Der gælder fx en oplæsningsfunktion, en tale-til-tekst-funktion, lærerrettede aktivitetsvejledninger, hints til eleverne samt mulighed for at redigere i LIFE Forløb, så det er individuelt tilpasset skoleklassen.

 

Besøg MY:LIFE og se øvelserne i et LIFE Forløb

MY:LIFE er også for lærere, skoleledere og forældre i skolebestyrelser, som er nysgerrige og gerne vil vide mere om undervisning i et LIFE Forløb.

”Hvis man endnu ikke har klikket ’book’ ved et LIFE Forløb, fordi man har behov for at vide lidt mere, så er det med åbningen af MY:LIFE nu blevet meget nemmere at få overblik over og indblik i undervisningsforløbene. På MY:LIFE ligger alle nyttige informationer let tilgængeligt,” forklarer Marie Danø.

For at besøge MY:LIFE går du ind på www.mylife.dk, hvor du logger ind med dit UNI-login. For at du kan se alt indhold på MY:LIFE, skal din skole blot godkende LIFEs dataaftaler og databehandleraftale.

Hvis du endnu ikke har booket et LIFE Kit til et LIFE Forløb, kan du nemt gøre det på www.life.dk. Det er allerede nu muligt at booke til det kommende skoleår 2020/2021 for skoler i CFU-regionerne Sjælland, Hovedstaden og Midtjylland.

Lige nu er der to LIFE Forløb, som du kan booke på www.life.dk og udforske på MY:LIFE:

  • Enzymjagten – et forløb i Natur/Teknologi for 6. klasse. Læs mere her.
    WeGrow – et forløb i Biologi, Fysik/Kemi og Geografi for 8. klasse. Læs mere her.

Derudover kan LIFE Kit til Turbovækst – et forløb i Biologi, Fysik/Kemi og Geografi for 9. klasse – bookes nu, men først udforskes på MY:LIFE senere på året. Læs mere her.