Drømme er gjort af elektromagnetisme

31.01.2020

Sjællandske Medier – 31. januar 2020.

Af Christine Antorini, direktør for LIFE Læringscenter og HCØ-ambassadør

Christine Antorini - LIFE Læringscenter

Christine Antorini, direktør for LIFE Læringscenter

Neden under Christiansborg er der en gammel middelalderhvælving fra den tid, hvor sidebygningen Proviantgården stadig var et af de mange pakhuse i Købmændenes Havn – København. En af de skjulte kunstskatte på Borgen findes her. Kunstneren Hans Christian Rylander brugte 14 år af sit liv på at male en mosaik af Danmarkshistorien. I en af hvælvingerne er der et maleri af skelsættende danske forskere, hvoraf den ene, H.C. Ørsted, fejres i hele 2020. Det er nemlig 200 året for opdagelsen af elektromagnetisme og sammenhængen mellem elektricitet og mekanisk kraft.

Men det er mere end fejring af opdagelsen af elektromagnetisme. Det er et syn på sammenhængen mellem videnskab, teknologi og samfundsdrømme, som H.C. Ørsted var den fineste repræsentant for. Jeg har ikke selv en naturvidenskabelig baggrund. Når jeg er med i H.C.Ø-ambassadørkorpset er det for at være med til at gøre naturvidenskab og teknologi relevant for alle. Uanset vores baggrund og uddannelse, skal vi alle tage stilling til teknologi og videnskab. Hvad vil vi bruge det til? 

Opdagelsen af elektromagnetismen var en af de videnskabeligt tekniske opdagelser, der har haft størst betydning for udviklingen af det moderne samfund. Uden H.C. Ørsteds opdagelse havde verden ikke set ud, som vi kender den i dag. Elektrisk lys, strømgeneratorer, elektromotorer og produktion af elektricitet med mekanisk kraft fra fx vindmøller er nogle af de konkrete produkter, H.C. Ørsteds opdagelse har givet til det moderne samfund. 

Tjek dit eget hjem, hvor du vil opdage, hvor stor betydning, der har haft at omsætte elektricitet til mekanisk kraft i alt lige fra din varmepumpe til din mobiltelefon, køleskab og lys. Og med udvikling af elektromotorer var H.C. Ørsted også med til at danne grundlaget for vores industri, hvorfor det heller ikke er tilfældigt, at det er Dansk Industri, der åbner Danmarks fejring af 200-års jubilæet i dag sammen med H.K.H. Kronprins Frederik. 

Elektricitet og alternative energiformer er stadig et af de store forskningsfelter ikke bare i Dannmark men hele verden. Det gælder fx at udvikle bedre batterier, så vi kan lagre den elektricitet, vi producerer fx fra vindkraft, solenergi, biomasse, vandkraft og geotermisk energi. Eller at kunne producere CO2-neutral energi i endnu større skala og forske i helt andre teknologier end energilagring gennem batterier men gennem brint. 

Under H.C. Ørsteds tid var der ikke en global diskussion om, hvordan man kan udvikle naturvidenskab og teknologi, der vil hjælpe os med at løse klodens klimaudfordringer. Men det er det, som elektromagnetismens opdagelse er med til i dag. H.C. Ørsted var dybt optaget af sin omverden for 200 år siden. Han var nysgerrig. Vild med datidens iværksættere. Nye opdagelser skulle omsættes til praktisk brug til gavn for menneskehedens og samfundets tjeneste. Elektromagnetisme og anvendelsesmuligheder for elektricitet skulle nære drømme om en bedre verden!

Dermed skrev H.C. Ørsted sig også ind i datidens filosofiske tilgang til ny teknologi. Han var lidenskabeligt passioneret i at give mange flere børn og unge uddannelse. Han gav sig lov til at diskutere drømme for en bedre verden. Teknologi og store videnskabelige opfindelser skal bruges af mennesker. Det er os mennesker, der skal vurdere, hvad vi vil bruge de teknologiske landvindinger til. Helt konkret var han med til at grundlægge både Danmarks Tekniske Universitet DTU og det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. 

H.C. Ørsted interesserede sig for kultur, politik og videnskab. Som videnskabsmand var han fokuseret på grundforskning med et tværvidenskabeligt sigte, og han var aktiv inden for felter som teknisk videnskab, didaktik, filosofi og humaniora. Han ville bevise de store sammenhænge i natur og samfund, og han opdagede også grundstoffet aluminium. Han var på alle måder en moderne og samfundsengageret videnskabsmand der vidste, at den bedste måde at skabe en bedre verden var gennem debatter, konkrete initiativer for undervisning og forskning og at omsætte naturvidenskabelig forskning til at fremme en bedre hverdag for alle. 

Når man følger den naturvidenskabelige debat i dag, hvor nogle stadig hævder, at børn og unge bedst lærer at omsætte drømme til en bedre verden gennem snæver fagopdeling i fysik, kemi, biologi, geografi og andre kernefag, så har det ingen grobund i de helt store videnskabsmænd i Danmark fra den tid. De tænkte i humaniora, filosofi og naturvidenskabelig dannelse som fundament for et moderne dansk samfund.

Der er noget smukt og fascinerende ved den kæmpe store Danmarks-mosaik under Christiansborgs hvælvinger, som selve Folketingssalen står lige oven over. Her møder man ikke alene H.C. Ørsted men også Niels Bohr, der bl.a. udviklede kvantemekanikken og Tycho Brahe, der forskede i den moderne astronomi. De var i særklasse fremragende forskere i det danske samfunds og den internationale forskningsverdens tjeneste.

Demokratiets højborg – her hvor samfundets drømme diskuteres og sættes i retning for at blive til virkelighed – står på et fundament af klog filosofisk tværfaglig naturvidenskab og filosofi. Og H.C. Ørsteds nysgerrighed drev ham også til at arbejde med formidling. Ved siden af sine naturvidenskabelige præstationer opfandt og introducerede han flere hundrede nye, danske ord, fx sommerfugl, faldskærm, massefylde og billedkunst.

Naturvidenskabelig dannelse er for alle, og H.C. Ørsted var en af de mest inspirerende, som har stor fortællekraft også i vores moderne verden. Dyk ned i ham og hans virke i hele 2020!