Har du snakket med din datter om teknologi i dag?

16.12.2019

Frederiksborg Amts Avis – 30. november 2019.

Af Christine Antorini, direktør for LIFE læringscenter

Måske tænker du, at det er et lidt underligt spørgsmål, om du har snakket om teknologi lige præcis med din datter. Men hvis det samme spørgsmål havde været i forhold til din søn, havde sandsynligheden for et ja været langt større. Det er tankevækkende, at forældrenes holdning til køn og teknologi stadig er præget af meget stereotype forestillinger om, hvad piger og drenge interesserer sig for. Og måske er den en af årsagerne til, at der er så stor forskel på, hvad piger og drenge søger, når de overvejer deres uddannelsesvalg.

Har du snakket med din datter om teknologi i dag?

Forældreholdning betyder utroligt meget for unges uddannelsesvalg. Og meget mere, end vi måske går og tror. Når det handler om matematik, teknologi og IT samt fysik/kemi, tror forældre, at drenge har langt større interesse end piger. 70 pct. af forældrene mener, at drengene er mere interesserede i teknologi og IT end piger, og under én procent svarer, at pigerne har større interesse for teknologi og IT end drenge.

De unge er enige i denne holdning, og deres forklaring er enstemmigt, at IT og teknologi-interessen sandsynligvis skyldes drengenes interesse for computerspil. Dette er nogle af de markante tal fra tænketanken DEAs undersøgelse af, hvordan vi får STEM på lystavlen hos piger og drenge. STEM dækker områderne science, teknologi, engineering og matematik. Alle sammen områder, hvor det danske samfund har brug for, at langt flere unge uddanner sig. Og hvor søgning og antal færdiguddannede er virkeligt kønsskævt. Også selvom vi er på vej ind i 2020!

 

Har du snakket med din datter om teknologi i dag?

Selvom det er nedslående, at kønsforskellene slår så åbenlyst igennem i valg af STEM-området, kan det også vendes til et par lyspunkter. Hvad nu hvis vi forældre – eller bedsteforældre –  valgte at gøre teknologi og science til den lille ekstra indsats, vi selv var nysgerrige på?

Heldigvis bobler det med spændende science initiativer for både børn og voksne. Tag fx dit barn eller barnebarn med på Experimentarium i København eller M/S Museet for Søfart i Helsingør. Her leger børn og voksne med teknologi og science. Eller brug den teknologi, vi har alle steder. Tag et sportsur på, løb en tur med ungerne, og dyk ned i de mange data, vi kan få om krop, bevægelse og sundhed. Og kan du ikke selv, så få dem til at forklare. Piger og drenge kan meget mere, end vi tror. Tag ipaden frem sammen med dine børn og udforsk de mange spil, der er, hvor dit barn er guiden til dig. Computerspil er sjovt for alle. Også for pigerne. Eller lad dit barn vise dig, hvad hun har brugt microbitten til, som de har fået i skolen til at lære at kode. Vi skal ikke på forhånd lægge kønsfilteret ned på interesse og evner. Og når børnene spørger om hjælp med matematik, så skal de ikke bare sendes hen til far. Mor kan også, men far er for ofte blevet lig med matematik.

Forældrenes holdning til deres døtres studieretning er lige så tankevækkende. 54 pct. af forældrene til drenge synes, at deres søn skal gå på en teknologi og IT-studieretning på gymnasiet. Det gælder kun 26 pct. af forældrene til piger. Til gengæld synes 46 pct. af forældrene til piger, at deres datter skal vælge en sproglig studieretning, mens det gælder 35 pct. af forældrene til drenge.

Har du snakket med din datter om teknologi i dag?

Det er ikke så mærkeligt, at kønsforskellene slår så tydeligt ud ift. teknologi og uddannelsesvalg, når vi allerede som forældre har sat vores usynlige hot-or-not teknologi-mærkater på børnene.  Drengene vil især gerne arbejde med robotter, teknologi og udvikle computerprogrammer og apps. Pigerne vil gerne arbejde med noget, hvor de kan redde og passe på mennesker, når man dykker ned i Tænketanken DEAs tal. Men det er jo slet ikke tosset, at mange piger gerne vil arbejde med mennesker. Der er masser af teknologinysgerrighed i at blive en dygtig sygeplejerske, læge, lærer eller sosu-assistent.  Men det er teknologi med et tydeligt formål: at hjælpe mennesker. Måske er vi også bare blevet dårlige til at tale om helt generelt, hvor meget teknologi betyder for vores hverdag og ikke bare som nye gadgets?

Derfor er det også godt, at faget Teknologiforståelse er blevet et forsøgsfag i folkeskolen. Det er godt nok kun 46 skoler, der er taget ud som pilotskoler i første omgang. Men der er jo intet til hinder for, at andre skoler sammen med lærerne og pædagogerne selv kan tage teknologiforståelse ind i fagene. Eller kan arbejde tværfagligt med naturfagsværtøjskassen og lade eleverne eksperimentere med at løse virkelighedsnære problemer.

Skal der brydes køns-koder, er de unges oprigtigt store interesse og engagement i klima og en mere bæredygtig verden endnu en åben dør ind til hele teknologiuniverset. Vindmølleenergi, dyrkning af fødevarer uden brug af kunstgødning, rent vand, bæredygtigt plastik. Hvordan kan vi udvikle viden og teknologi, der omformer verden og hverdagen i en mere grøn retning? Det interesserer piger sig i den grad for. Og her kan vi forældre gøre en kæmpe positiv forskel ved at tage kønsbrillerne af og interessere os for teknologi og samfund – sammen med både vores sønner og med en ekstra positiv nysgerrighed sammen med vores døtre.

De vil gerne!