Mød LIFE på Big Bang-konferencen i Odense

Turbovækst, WeGrow, Red Dig Cell og Enzymjagten. Det er titlerne på fire læringspakker, som LIFE har i støbeskeen – og som lige nu bliver testet ude på skolerne. På årets Big Bang-konference i Odense kan nysgerrige naturfagsundervisere få en smagsprøve på læringspakkerne og deltage i to workshop-forløb, som begge har fokus på eksperimenterende og anvendelsesorienteret naturfagsundervisning. Se LIFE-programmet her.

27.03.2019

Når dørene bliver slået op til Danmarks største naturfagskonference, er det i år med LIFE som aktiv deltager. På Big Bang-konferencen, som løber af stablen den 2-3 april i Odense Congress Center, mødes flere end 1.500 deltagere til to dage med inspirerende værksteder, oplæg og summende messe- og konferencestemning.

LIFE står klar med egen stand parat til at møde alle de mange konferencedeltagere, som ligesom LIFE brænder for det naturfaglige og naturvidenskabelige felt.

Dag 1: Engineering gennem elevlaboratorier

På konferencens første dag afholder LIFE en workshop med titlen: Engineering gennem elevlaboratorier.

Her kan deltagerne prøve de nye tværfaglige naturfags-læringspakker, som LIFE har i støbeskeen. Helt konkret Turbovækst og WeGrow til udskolingen i grundskolen. Begge læringspakker er målrettet bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Eleverne skal prøve at arbejde som forskere og løse virkelige problemer. I workshoppen er der hands-on forsøg fra læringspakker og intro til samarbejde mellem LIFE og skoler.

Tirsdag d. 2. april

11.00 – 15.00: Red dig Cell/Enzymjagten

15.00 – 18.00: Turbovækst /WeGrow

14.00 – 14.45: LIFE Workshop – Engineering gennem elevlaboratorier: Spor 6 – lokale C4 (v/Christine Antorini, direktør samt LIFEs læringskonsulenter)

Dag 2: Eksperimenterende naturfagsundervisning med virksomheder

På dagens workshop-forløb kan konference-deltagerne få en hands-on introduktion til læringspakker om Enzymjagten og Red dig Cell, som begge tager udgangspunkt i virksomhedscases, som LIFE har udviklet i samarbejde med NovoZymes, Novo Nordisk, DanStem (KU) og Bioteck Academy (DTU). Eleverne lærer at arbejde som forskere ved at udvikle forskellige løsninger på virkelige problemer.

Onsdag d. 3. april

10.00 – 12.30: Red dig Cell/Enzymjagten

12.30 – 15.00: Turbovækst/WeGrow

14.00 – 14.45: LIFE Workshop – Eksperimenterende naturfagsundervisning med virksomheder:  Spor 10 – Lokale 21/22/23 (v/Henrik Busch, udviklingschef samt LIFEs læringskonsulenter)

Fakta om Big Bang

Big Bang er Danmarks største naturfagskonference og messe for alle der underviser, formidler eller forsker inden for det naturfaglige og naturvidenskabelige felt i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Big Bang afholdes i Odense Congress Center den 2.-3. april 2019

Nyheder og events

Det seneste med Life

To nyoprettede LIFE-stillinger: Er du vores kommende videojournalist eller produktionsassistent?

Vi søger lige nu dygtige kollegaer til LIFE-teamet. Det gælder henholdsvis en videojournalist og en produktionsassistent til LIFEs kommende digitale læringsplatform.

Læs mere

Erfaringer fra et lærerperspektiv: Sådan bruger skolerne læringspakkerne

LIFE har en række læringspakker i støbeskeen, som i 2019/20 begynder at komme ud til skoler i udvalgte regioner. Bliv inspireret af lærerne, som har arbejdet med læringspakkerne - og få selv en smagsprøve på vores naturfaglige undervisningsforløb.

Læs mere

Ledige stillinger: Vi søger tre dygtige kollegaer til LIFE

Vi har vokseværk i LIFE og søger derfor lige nu dygtige kollegaer til LIFE-teamet til tre forskellige positioner. Henholdsvis en teamleder til kommunikationsteamet, en indkøber og en ledelsessekretær.

Læs mere