SKOLEAKTØRER FRA 13 KOMMUNER SAMLET TIL INSPIRATION OG VIDENSDELING I LIFE CAMPUS

Hvordan kan naturvidenskab og teknologi understøtte dannelse og stærke fællesskaber? Det var spørgsmålet, som professor emeritus Lars Qvortrup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet og adm. direktør Stefan Hermann fra LIFE Fonden dykkede ned i ved hovedsessionen ’Stærke fællesskaber – naturvidenskab og teknologi som en del af den almene dannelse’ ved dette års netværksdag for vores partnerskabskommuner.

Formålet var at undersøge, hvorvidt det store fokus på børn og unges trivsel kan kobles til vores ønske om at styrke den almendannelse med naturvidenskab og teknologi hos børn og unge.

Lars Qvortrup var den første til at indtage scenen foran de mere end 50 deltagere fra de 13 kommuner, som vi har indgået en partnerskabsaftale med. Alle lyttede koncentreret, mens han gennemgik data og perspektiver på unges (mis)trivsel med særligt fokus på perioden 2014-2024. Han afsluttede sit korte oplæg med at konkludere, at der findes fire faktorer, der er afgørende for, at unge har det godt og trives.

”Der er ikke noget, der skaber større trivsel end selvforglemmelse. Når man laver en opgave, øver sig med sit band eller lignende, hvor man er så optaget at gøre noget meningsfuldt med andre, at man glemmer alt andet. Det at opleve noget der er større end mig er også en faktor, ligesom stærke fællesskaber, sociale eller faglige, har betydning for vores trivsel. Naturvidenskab og teknologi er et eksempel på et område, hvor man kan opbygge stærke fællesskaber: skabe noget der er betydningsfuldt, bidrage så godt man formår i samspil med andre. Et område, hvor jeg-trivslen kan træde i baggrunden til fordel for det, vi kalder verdenstrivsel eller fællesskabstrivsel”.

Se et lille videosammendrag fra dagen:

NATURVIDENSKAB SKAL FYLDE MERE

Stefan Hermann overtog herefter scenen. I sit oplæg tog han udgangspunkt i et citat fra den danske højskolemand Johannes Novrup og opsummerede kort, hvordan naturvidenskabelig viden frem til 2. verdenskrig havde stor værdi for den almene dannelse, men efterfølgende er blevet koblet sammen med problemløsning og arbejdskraft.

”Historisk opstår der en spaltning mellem det humanistiske og det naturvidenskabelige, som bliver tydelig i 1950’erne med sputnikchokket og nye satsninger. Den kløft eksisterer fortsat i dag. Det humanistiske satte sig på ånd og fællesskab, mens det naturvidenskabelige blev koblet sammen med teknik og vækst. Dette er et dybt samfundsparadoks i en tid med kritiske forandringer i naturen. Naturvidenskab er også knyttet til mening og identitet, fællesskab og ånd. Med den smalle spilleplade som naturfagene udgør på skoleskemaet ønsker vi at give naturvidenskab mere fylde ved blandt andet at udvikle forløb til de humanistiske og praktisk-musiske fag, på disse fags præmisser, og ikke alene udvikle forløb til naturfagene med samfundsrelevante temaer”.

De to oplæg gav tanker til refleksioner hos deltagerne, der i grupper formulerede spørgsmål til de to oplægsholdere. Fx hvordan kan man dyrke selvforglemmelsen, hvem skal tage ansvar for at børn og unge møder bump på vejen, og hvordan styrker man børn og unges kompetencer til at vælge alternative til skærmen?

De gode spørgsmål gav stor spørgelyst hos de to oplægsholdere, der var enige om, at det i høj grad handler om mestringsfølelse og myndiggørelse hos børn og unge. De skal opleve, at de er nødvendige og skaber værdi for andre.

INSPIRATIONSWORKSHOPS OG REFLEKSIONSRUM

Inden hovedsessionen havde deltagerne fra skoler og forvaltning arbejdet med forskellige emner i fem inspirationsworkshops. Et af de mest populære emner var ’Co-teaching, samundervisning & kompetenceudvikling’, hvor undervisningschef Jon Gade og teamleder for undervisning Morten Steenholt Sieling i undervisningslaboratoriet Franklin fortalte om erfaringer fra et nyt format, hvor vores undervisere har samundervist med lærere i LIFE Forløbene Solstrøm og Autopilot.

Mange fandt det nye format meget interessant og havde konkrete ønsker til flere formater med co-teaching og samundervisning, da erfaringerne viser, at disse formater dels kan sikre en styrket gennemførsel af undervisningsforløbene og dels giver et øget engagement hos elever og lærer.

I undervisningslaboratoriet Lehmann inviterede Stefan Hermann deltagerne ind i et refleksionsrum med titlen ’Fortidens folkeskole’. Han indledte med et dobbelt oplæg om det skole- og uddannelsespolitiske landskab lige nu og perspektiver fra folkeskolens historiske udvikling. På denne baggrund reflekterede de sammen over folkeskolens muligheder og udfordringer samt vendte forventninger til gennemførsel af den politiske aftale om folkeskolen og brugen af den større frihed.

Gennem hele netværksdagen viste stemningen og samtalerne et stort ønske om sammen at tage ansvar for at fremme interessen for naturvidenskab og teknologi hos børn og unge.