Om Læringspakkerne

Life - Neurons

8 hurtige om læringspakkerne

 

 

 

 

 

 

1

Faglige mål og områder

Forløbene er oftest tværfaglige inden for to eller flere af STEM-fagene og opfylder udvalgte Fælles Mål for grundskolen - eller kernestoffet og de faglige mål for de gymnasiale uddannelser. Derudover indgår andre fag, når de både kan kvalificere forløbets overordnede mål og samtidig sikre fagenes individuelle målopfyldelse.

2

FN`s verdensmål for bæredygtig udvikling

Forløbene understøtter et eller flere af FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

3

Varighed

Forløbene varer mellem 4-8 uger alt afhængigt af klassetrin, lektionsantal og formål med forløbet.

4

Virksomheder og- eller forskningsinstitutioner

Forløbene er udarbejdet med afsæt i en autentisk og anvendelsesorienteret problemstilling i tæt samarbejde med en eller flere virksomheder og forskningsmiljøer.

5

Lærervejledning

Forløbene indeholder både faglig og metodisk lærervejledning til opstart af forløbet og undervejs i forløbet.

6

Undersøgelsesbaseret didaktik

Forløbene er opbygget efter en undersøgelsesbaseret didaktik, der hviler på et solidt naturvidenskabeligt og naturfagsdidaktisk vidensgrundlag.

7

Fire platforme

Læringspakken udmøntes på en eller flere af LIFEs fire læringsplatforme: De mobile laboratorier, den digitale platform, materialekasserne og LIFE Læringcenter, som åbner i 2021 i Lyngby.

8

Brugerinddragelse

Forløbene er udviklet med løbende brugerinddragelse i form af undersøgelser, test og fokusgrupper blandt både lærere og elever.

Vidste du, at…

  • Læringspakkerne er udarbejdet, så de understøtter de faglige mål for fagene.
  • FN´s Verdensmål indgår som et centralt omdrejningspunkt for de enkelte læringspakker.
  • Der er taget højde for, at læringspakkerne tidsmæssigt passer ind i lærernes årsplanlægning.
  • Læringspakkerne indeholder relevante lærevejledninger, som både formidler faglig baggrundsviden og didaktiske og pædagogiske pointer.

Tidslinje

  • 2019

    6 læringspakker bliver testet på landets skoler

  • 2019

    2 læringspakker tilgængelig via materialekasser og Mobil Lab (Efteråret)

  • 2020

    Åbent for udvalgte læringspakker via digital læringsplatforme, materialekasser og Mobil Lab

  • 2021

    Læringspakker tilgængelig på alle LIFE-platforme

Enzymjagten: Eksempel på et komplet undervisningsforløb

1

Planlægning

Skolen/klassen beslutter sig for at arbejde med Enzymjagten som et tværfagligt undervisningsforløb, der strækker sig over ca. 10 lektioner.

2

Indledende forløb

Der bestilles materialekasse, og klassen får via uni-login adgang til LIFEs digitale læringsplatform med diverse digitale ressourcer. Læreren og klassen arbejder løbende med forløbet via digitale ressourcer og de fysiske materialer fra materialekassen.

3

LIFE Mobil Lab og/eller Læringscentret i Lyngby

Undervisningsforløbet kan suppleres eller udvides med besøg af det mobile laboratorium fra LIFE - eller som besøgsklasse i LIFE Læringscentret i Lyngby, som åbner i 2021. Begge platforme giver muligheder for naturfaglige eksperimenter og undersøgelser, som skolerne normalt ikke har adgang til.

4

Opfølgning og videre arbejde

Klassen - som har arbejdet med Enzymjagten i LIFE Mobil Lab eller i Læringscentret i Lyngby - samler op og arbejder videre med undervisningsforløbet hjemme på skolen via den digitale læringsplatform og materialekassen.

5

Evaluering og afslutning

Klassen evaluerer til sidst deres læringsudbytte og afrunder forløbet med en feedback til LIFE med ris og ros. Klassen sender materialekassen retur.

Læringspakker: Tværfaglige undervisningsforløb

Få inspiration

Enzymjagten

Natur/teknologi 6. klasse

Hvordan kan man bruge enzymer som erstatning for kemikalier i industrien? Gå på jagt i naturen efter enzymer sammen med dine elever. Læringspakken er målrettet mellemtrinnet i grundskolen og understøtter Fælles Mål for natur/teknologi.

Læs mere om pakken

WeGrow

Biologi Fysik/kemi Geografi 8. klasse

Hvordan kan mikroorganismer og sensorteknologi bidrage til bæredygtig produktion af fødevarer? Tværfagligt forløb om brug af mikrober i landbruget. Læringspakken er målrettet udskolingen i biologi, fysik/kemi og geografi.

Læs mere om pakken

Turbovækst

Biologi Fysik/kemi Geografi 9. klasse

Hvordan vi kan dyrke mad til verden ved brug af biologi i stedet for kemi i landbruget? Læringspakken er målrettet 9. klasse i grundskolen i fysik/kemi, biologi og geografi - og understøtter Fælles Mål for fagene.

Læs mere om pakken

Red Dig Cell

Biologi 1. G 2. G

Hvordan kan stamceller bruges til at behandle og kurere kroniske sygdomme? Læringspakken er målrettet biologi C i STX - 1. eller 2.g. - og understøtter kernestof og de faglige mål for faget.

Læs mere om pakken