
PRIVATLIVSPOLITIK FOR UNDERVISNINGSPLATFORMEN
Sådan behandler vi dine personoplysninger, når du bruger undervisning.life.dk ("Undervisningsplatformen")
1. LIFE A/S SOM DATABEHANDLER
Når du logger ind og bruger LIFEs Undervisningsplatform, er LIFE A/S "databehandler" af de personoplysninger, som vi modtager om dig.
Disse personoplysninger er et 36-ciffers tjenestespecifikt pseudonym, din rolle (lærer/elev) og de evt. fritekstoplysninger, du selv skriver ind.
Vi opbevarer disse personoplysninger om dig i 3 år fra dit seneste login.
Hvis du har spørgsmål til LIFE som databehandler og dine rettigheder i den anledning, skal du kontakte din skole, som er dataansvarlig.
Undervejs i undervisningsforløbet kan der være links ud af Undervisningsplatformen. Formålet med disse links er ikke behandling af dine personoplysninger, men at stille relevante værktøjer til rådighed. Undervisningsforløbet kan godt gennemføres uden brug af disse link, fx kan du bede din lærer vise linket på tavlen.
2. LIFE SOM DATAANSVARLIG
For at LIFE kan administrere og levere indhold på Undervisningsplatformen, behandler vi også personoplysninger i rollen som selvstændig dataansvarlig.
Det gør vi i følgende situationer:
Cookies, når du bruger Undervisningsplatformen
Når du bruger Undervisningsplatformen, placeres der cookies til tekniske formål på din enhed.
De tekniske cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom login, side-navigation og funktioner. Disse cookies er nødvendige for at platformen kan fungere, som den skal, og derfor kan du ikke afslå dem.
Undervisningsplatformen placerer ingen cookies til analyse-, statistik- eller markedsføringsformål.
Vimeos videoplayer sætter 3 cookies, som Vimeo oplyser følgende om: "Vimeos imbeddable videoplayer bruger førstepartscookies, som vi anser for nødvendige for videoafspillerens oplevelse. Vi bruger ikke tredjepartsanalyse- eller reklamecookies, når vores videoafspiller vises på et tredjepartswebsted, [...]." Vimeos cookies slettes efter 30 dage, men du kan selv slette cookies hurtigere, hvis du følger denne vejledning: Sådan sletter du cookies og anden browserdata | minecookies.org
Måling af trafik på undervisningsplatformen
LIFE anvender analyseværktøjet Plausible.io til at måle de overordnede tendenser i trafikken på Undervisningsplatformen. Vi har valgt dette analyseværktøj, fordi det er designet med dataminimering og privatlivsbeskyttelse for øje og meget veldokumenteret.
Analysen af trafik på Undervisningsplatformen indebærer ikke databehandling om identificerbare personer, hvorfor der ikke er tale om behandling af personoplysninger i GDPR-forstand. For at sikre gennemsigtighed har vi dog valgt at redegøre for analysemodellen her:

Analyseværktøjet sætter ikke cookies.
Plausible.io er open source software og ovenstående kan efterprøves her på GitHub.
Brug af apps i LIFE Forløb
I nogle af LIFEs undervisningsforløb er det muligt at bruge en app - dette vil konkret fremgå af instruktionerne i Undervisningsplatformen.
De apps, LIFE tilbyder, er dataminimerede og indsamler ikke personoplysninger. Intet af det indhold, der er i appen, forlader telefonen - med mindre, du selv deler det. Når du sletter appen, slettes indholdet også.
Læs nærmere om databehandlingen i anonymitetspolitikken på den platform, hvor du henter appen (App store eller Google Play).
3. HVEM DELER VI DINE PERSONOPLYSNINGER MED?
Vi videregiver ikke dine personoplysninger fra Undervisningsplatformen.
4. HVILKE RETTIGHEDER HAR DU?
Dine oplysninger behandles fortroligt og vil kun blive anvendt til de beskrevne formål.
Sikkerhed - sådan beskytter vi dine personoplysninger
For at sikre behandlingen af dine personoplysninger og beskytte dine oplysninger imod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab eller ændring samt imod uberettiget videregivelse, brug eller anden ulovlig behandling, har vi indført tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
LIFE har vedtaget en IT-sikkerhedspolitik med konkrete anvisninger til de medarbejdere, der har arbejdsopgaver vedr. informationsaktiver og systemer, hvori der lagres personoplysninger.
LIFE har endvidere interne generelle retningslinjer, der understøtter fortrolighed, dataminimering og generel awareness omkring personoplysninger. LIFEs medarbejdere undervises i disse retningslinjer ved tiltrædelse og løbende én gang årligt.
Når vi anvender eksterne leverandører til vores IT-drift, eksempelvis til hosting og drift af Undervisningsplatformen, sker det på baggrund af databehandleraftaler med konkrete instrukser om, at leverandøren kun må behandle de personoplysninger, de får adgang til, i overensstemmelse med LIFEs instrukser og med de hjælpemidler, LIFE anviser. LIFE fører løbende tilsyn med vores leverandører og disses overholdelse af databehandleraftaler.
Dine øvrige rettigheder
I henhold til de persondataretlige regler har du følgende rettigheder, som du kan gøre brug af ved at skrive til persondata@life.dk:
Ret til indsigt. Du kan få yderligere information om de personoplysninger om dig, vi opbevarer og behandler.
Ret til at gøre indsigelse. Du kan altid gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.
Ret til at få rettet data. Du kan altid anmode om at få rettet dine personoplysninger.
Ret til at få slettet data. Du kan altid anmode om at få slettet dine personoplysninger. Hvis du fremsætter en sådan anmodning, vil vi efterkomme den, med mindre vi har væsentlige drifts- eller lovgivningsmæssige årsager til at afslå anmodningen. Vi vil i så fald orientere dig.
Ret til at begrænse behandlingen. Du kan altid anmode om, at vi begrænser behandlingen af dine personoplysninger, mens en konkret anmodning behandles.
Klagemulighed. Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte Datatilsynet, som du finder kontaktoplysninger på her: www.datatilsynet.dk.