Ses vi til Big Bang 2021?

16.03.2021

Onsdag d. 24. - 25. marts slår Big Bang Konferencen de virtuelle døre op for alle naturfagslærere. Kom og hør om den nyeste forskning og formidling inden for naturfagene med alle dine kollegaer! LIFE Fonden deltager med messestand og Mobil Lab.

 

I dette års online udgave af Big Bang kan du opleve hele seks forskellige Livescener og syv forskellige Satellitscener, der sender fra hele landet. Begge dage kan du opleve oplæg, workshops og paneldebatter og selv deltage aktivt. Alle oplæg er inddelt i 11 forskellige faglige spor, der favner bredt inden for det naturvidenskabelige felt – og du finder LIFE Fonden som vært for spor 9.

 

LIFE Fonden er vært for sporet om undersøgelsesbaseret undervisning

I år er vi værter på spor 9, der rummer 13 spændende oplæg, der rammer bredt og henvender sig til alle lige fra grundskolerne til ungdomsuddannelserne. De 13 forskellige oplæg er:

  • Lad os tage matematikbrillerne på! v. Mads Friis Frand-Madsen
  • Erfaringer med observationskompetencen v. Helle Kruse Krossá
  • Sciencepædagogik – debat om muligheder v. Thorleif Frøkjær
  • Eksplorative gymnasieforløb via kilder v. Henrik Kragh Sørensen
  • Lærerens rolle i Mikroforsker v. Kari Hald
  • Naturfaglig kompetence via gamification v. Jacob Sherson
  • Naturfag på hovedet v. Jannick Smedegaard
  • Forskerdata.dk i undersøgelsesbaseret læring v. Marie Rathcke Lillemark
  • Det eksperimentelle fang v. Jesper Munk Jensen
  • Undersøgelser i naturfag favner bredt – lær at skelne v. Christina Frausing Binau
  • Integrer naturfag i tværfaglige projektforløb med LEAPS v. Stian Rasmussen
  • Hverdagsfysik v. Søren Storm
  • Praktisk undersøgende arbejde via læringsspil v. Jesper Bruun

Du kan læse mere om indholdet i de forskellige oplæg på Big Bangs programside, som du finder her. 

Laboratoriet

Hvis du er nysgerrig på, hvordan et mobilt laboratorium ser ud indvendigt, kan du med fordel kigge forbi den livescene, der hedder “Laboratoriet”. Her livestreames der oplæg direkte fra vores LIFE Mobil Lab, der i er placeret i Kolding. Her har oplægsholderne rig mulighed for at udføre eksperimenter, mens de taler – så du bliver godt underholdt!

Vil du mødes os?

På Big Bang er der også en række messestande, og på LIFE Fondens messestand kan du få viden om de forskellige LIFE Forløb, der henvender sig til forskellige klassetrin i grundskolen. I skoleåret 2021/2022 udbyder vi fem LIFE Forløb, som du kan høre meget mere om på messestanden. Der er også mulighed for at få indsigt i andre af vores initiativer, som ud over LIFE Forløb er:

Du finder vores messestand inde i Tame-platformen, der er den virtuelle platform, du bruger til at navigere rundt mellem de mange forskellige tilbud til Big Bang. Du skal blot trykke på “Messen”, og så finder du os med det samme. Vi er til stede på messestanden begge dage, og du er mere end velkommen til at stikke hovedet forbi til en snak!

Vi glæder os til to dage med inspiration, nysgerrighed og kærlighed til naturfagene!