.

KUP UNDER LUP

Der er sket et kup hos LIFE. Værdifulde dokumenter af den danske forsker Inge Lehmann er stjålet. I Kup Under Lup skal eleverne efterforske spor fra kuppet. Igennem en række naturvidenskabelige undersøgelser skal de finde beviser og svare på spørgsmålene: Hvem er gerningspersonen, og hvordan kan de bevise det?

  • Gratis forløb målrettet natur/teknologi i 4. klasse
  • Fokus på undersøgelseskompetencen
  • Scenariedidaktisk forløb
  • Du kan kun booke for perioden 1. maj t.o.m. 14. september.
.

Hvad er et LIFE Forløb?

Et LIFE Forløb er et undervisningsforløb. Kup Under Lup er et labforløb, hvor det meste arbejde sker i et af vores LIFE Labs i sammenspil med vores digitale undervisningsplatform.

Hvad er et LIFE Forløb?

Hvilket fag?

Kup Under Lup er målrettet læringsmålene for faget natur/teknologi i 4. klasse. Der er særligt fokus på undersøgelses- og kommunikationskompetencen. 

 

Hvilket fag?

Hvor mange lektioner?

Forløbets indhold er fordelt på 2 lektioners forberedelse på skolen, 1 dags undervisning i et LIFE Lab (5 timer) og 1 lektions efterbehandling på skolen.

Hvor mange lektioner?

Praktisk arbejde

Forløbet har stort fokus på elevernes egne undersøgelser. Eleverne vil arbejde undersøgende med forskellige frihedsgrader, vekslende mellem åbne og strukturerede prøv-dig-frem metoder, for at styrke deres undersøgelseskompetencer.

Praktisk arbejde

Samarbejdspartner

Kup Under Lup er udviklet i samarbejde med National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og med sparring fra Politimuseet. 

Samarbejdspartner

Didaktik

Forløbet er opbygget omkring en undersøgelsesbaseret tilgang. Eleverne skal selv undersøge spor fra et fiktivt gerningssted og bruge fagsprog til at formidle deres fund. 

 

Didaktik

KORT OM KUP UNDER LUP

Danmark har en af de højeste grader af retssikkerhed i verden. Det skyldes bl.a. princippet om, at en bevisførelse skal være hævet over enhver rimelig tvivl. Derfor har vi strenge krav til beviser i straffesager.  

Naturvidenskabelige undersøgelser udgør ofte grundlaget for tungtvejende beviser i straffesager, fx DNA-beviser og digitale beviser.  

I Kup Under Lup skal eleverne undersøge en række spor fra et fiktivt gerningssted. Undervejs skal eleverne overveje, hvad de kan konkludere ud fra deres undersøgelser. Kan sporene tælle som beviser? Og hvornår har de beviser nok til, at de med sikkerhed kan udpege en gerningsperson?

Med andre ord: Er bevisførelsen hævet over enhver rimelig tvivl? 

OBS: Kup Under Lup kan kun bookes for perioden 1. maj t.o.m. 14. september.

FORLØBSOVERSIGT

.
.

Samarbejde med NSK

Kup Under Lup er udviklet i tæt samarbejde med National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som er en landsdækkende enhed, der samler politiets og anklagemyndighedens mest specialiserede kompetencer.

Desuden har Politimuseet bidraget med værdifuld sparring gennem hele udviklingsprocessen.

VÆRD AT VIDE

.
.

KOM I GANG MED KUP UNDER LUP

Kup Under Lup er gratis. Forløbet er delt op i tre dele. To forberedende lektioner på skolen, én dags undervisning på fem timer i et LIFE Lab og én afsluttende lektion tilbage på skolen igen. Vi råder over to former for LIFE Labs: Regionale laboratorier i alle landets regioner og mobile laboratorier. Samlet set dækker vi hele Danmark. Du booker og finder et ledigt LIFE Lab via vores bookingside. Du kan kun booke for perioden 1. maj t.o.m. 14. september: