UNDERVISNINGSFORLØB 1:
MENNESKETS FORHOLD TIL NATUR
Målgruppe: Dansk, grundskole, 5.-6. klasse
Hvordan forholder vi os til natur? Mennesket er i stigende grad blevet fremmedgjort over for naturen og ser naturen som en omgivelse, der kan forbruges, frem for et ophav, der har værdi i sig selv. Er naturen noget, vi som mennesker kan tæmme, kontrollere eller nyde – eller er det snarere noget, der styrer os, eller noget vi er?
Kunst har gennem tiden tematiseret menneskets skiftende forhold til og forståelse af natur. Fra barokkens tæmmede natur til romantikkens sublime naturoplevelser til nutidige værker der, udfordrer forestillingerne om, at mennesket er adskilt fra naturen. Værker der får os til forholde os til menneskets forhold til natur på nye måder, ikke som noget, vi skal tæmme, udnytte eller nyde – men som noget der indvirker på os – noget vi er forbundet med.
Hvordan kan vi skabe undervisning, hvor børn erfarer, at de er forbundet med naturen? Og hvordan kan kunstmuseer bidrage til at styrke børns forestillingskraft og blik for nye fremtider?
Forløb: Del 1 på skolen (1-2 lektioner), del 2 på museum (3 timer), del 3 på skolen (4-6 lektioner)
UNDERVISNINGSFORLØB 2:
MENNESKETS FORHOLD TIL TEKNOLOGI
Målgruppe: Historie A, stx/htx
Vores liv er i dag tæt sammenvævet med teknologi. Fra de klimaregulerede rum, vi opholder os i, til de hjælpemidler, der korrigerer vores sanser, og den medicin, der vedligeholder vores biologi, er vi i en dyb symbiose med teknologien. Vi former teknologien og er afhængige af den, men teknologien former også os.
Samtidig mangler vi dybere forståelse for, hvad denne symbiotiske tilstand fører med sig, for vi bruger teknologien uden at forstå de naturvidenskabelige principper bag, de etiske dilemmaer den skaber og hvordan den former vores oplevelse af verden. Vores forhold til teknologi er anderledes i dag, end det var engang, og ingen ved, hvordan det vil blive i fremtiden.
Hvordan kan kulturhistoriske museer, med deres fokus på store fortællinger og historiske genstande, hjælpe os med at "vende vrangen ud" på vores forhold til teknologi? Kan museumsundervisning og historien give elever trædesten, der sætter dem i stand til at se anderledes på eget liv og samfund og understøtte en naturfaglig og teknologisk almendannelse? Ikke undervisning, der bare handler om, hvorvidt teknologi er godt eller skidt, men om, hvordan vi rent faktisk interagerer med den, og hvordan den er forbundet med eviggyldige menneskelige spørgsmål.
Hvordan kan vi skabe undervisning, hvor kulturhistoriske museer bidrager til at sætte historien i spil for at åbne op for refleksion over de etiske, kulturelle og eksistentielle spørgsmål, som menneskets forhold til teknologi uundgåeligt afføder?
Forløb: Del 1 på gymnasiet (1 modul), del 2 på et kulturhistorisk museum (3 timer) og del 3 på gymnasiet (1-2 moduler)
