STEFAN HERMANN: GRØN OMSTILLING SKAL SKRIVES IND I LÆREPLANERNE

AF STEFAN HERMANN 

Adm. direktør i LIFE Fonden 

Debatindlægget er bragt på Skolemonitor.dk. Gå til artiklen her.

Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv, og derfor skal kampen om en mere bæredygtig verden ind i skolen og læreruddannelsen. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder til at kunne engagere sig, tage medansvar og bidrage til en bæredygtig omstilling – som forbrugere og borgere. 

Sådan lød budskabet i debatindlægget ’Uddannelse er afgørende for den grønne omstilling’ af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og direktør for Verdens Bedste Nyheder Thomas Ravn-Pedersen, bragt i Skolemonitor i begyndelsen af december. 

Jeg letter på hatten. Det er bestemt gode takter, selvom de ikke høres så tit. For at kunne realisere den grønne omstilling i samfundet kræves en grøn oplysning, en grøn dannelse. Den grønne omstilling er selvsagt dybt afhængig af forskning og innovation, teknologi og politiske beslutninger. 

Men den har også massive pædagogiske og uddannelsesmæssige dimensioner, da den ikke alene omhandler funktionelle løsninger på praktiske problemer. Den omhandler også udviklingen af en dannelse og menneskelig myndighed, der må besinde sig på, at naturen ikke blot er en omgivelse, men også et ophav og en helhed, vi må indskrive og indfælde os i – og ikke alene forbruge langt udover planetariske grænser. 

Vi må derfor i stigende grad rette opmærksomheden mod naturvidenskab og teknologi som en central del af den almene dannelse. En almen dannelse som har en dyb klangbund i vores skolekultur, men ofte alene knytter sig til (vigtige) begreber som åndsfrihed og ligeværd, demokrati og folkestyre. 

Danskfaget, historiefaget med videre er jo ’dannelsesfag’, som det ofte hedder. Sådan taler man aldrig om naturfagene. Det er i sig selv et problem. 

Samtidig fylder naturfagene, når man ikke medtager matematik, kun 10 procent af timerne i folkeskolen, og undersøgelser sandsynliggør, at kun otte procent af de unge ser naturvidenskab som noget, alle bør vide noget om for at leve i og begå sig i verden. 

Det er i dag pinligt ikke at vide, hvem Karen Blixen er, men højst lidt pudsigt ikke at vide, hvad en molekyle eller en vipstjert er. Dette skal ændres. Naturen, naturvidenskab og teknologi skal have en større plads i vores almene dannelse. 

Samspil med naturen i formålsparagraffen 

De politiske partier, regeringen og parterne om skolen kan med fordel være med til at sætte naturvidenskab og teknologi på dagsordenen. Regeringens folkeskoleudspil nævner knap nok disse fag og deres forbindelse til skolens centrale rolle i vor tids største udfordring: klima- og biodiversitetskrisen. 

Af samme grund blev jeg stukket af en snigende begejstring, da jeg læste debatindlægget. Hvis vi vil realisere den grønne omstilling, skal elever vide og forstå naturen, dens kompleksitet og indvirkning på vores eksistens. 

Eleverne skal opnå »forståelse for menneskets samspil med naturen«, som det hedder i en ofte glemt passage i folkeskolens formålsparagraf. Man burde tilføje, at de skal opnå fortrolighed med naturen. 

Det kræver erkendelse og handlemuligheder, viden og færdigheder. Men også en almendannelse, der knytter et ændret naturforhold til idealer om frihed og fællesskab; til myndighed og identitet – og ikke alene til ekspertise og handlinger, der skal til for at undgå katastrofen. 

En bredere anlagt almendannelse, der inkluderer naturvidenskab og teknologi, kan ikke alene være en anti-katastrofe-dagsorden, men må bære horisonten af fremskridt og udvikling, af frihed og ansvar. 

Dette handler på den ene side om, at man skolepolitisk skal tage naturfagene dødsens alvorligt, men også turde indtænke emnerne naturvidenskab og teknologi i andre fag og sammenhænge på disse fags præmisser. Historie er eksempelvis også naturhistorie, videnskabshistorie og teknologihistorie. 

Teknologi er ikke blot en facilitator for bekvemmelighed eller en iPad, ungerne bruger for megen tid foran. Det er derfor på tide, at skolen bliver det sted, hvor elever ikke kun bruger digitale teknologier, men også forstår, hvordan de fungerer, kan formes og forandres, så de får et kritisk og kyndigt forhold til dem. 

På samme måde er naturvidenskab ikke kun en samling af formler og fakta, men en indføring i forståelsen af vores univers, af de både mest fundamentale spørgsmål, børn stiller sig, og de mest komplicerede sammenhænge i vores liv. 

Naturfag og teknologiforståelse bør prioriteres politisk 

Politisk bør man derfor prioritere naturfagene og teknologiforståelse endog meget højt i skolen – og drøfte dette i forbindelse med de kommende reformforhandlinger, hvor man blandt andet skal diskutere teknologiforståelse som fag og samtidig igangsætte en omfattende læreplansrevision. 

Det lyder meget mindre end det er. En læreplansrevision er enormt omfattende. Og kan få vidtrækkende konsekvenser. Tænk bare på den såkaldte Blå Betænkning fra 1960, der kom til at indvarsle et vårbrud af nyudvikling i skolen. 

Det er derfor nu, at den grundlæggende almen dannende betydning af naturfagene og teknologifaget må knæsættes. 

Disse fag må udvides fra nørdens domæne og antage en almen karakter og status. Det vil gavne os alle som borgere og samfund.