NYT FAGLIGT NETVÆRK FOR NATURFAGSLÆRERE: LIFE FORUM

.

På elevernes første skoledag tilbage fra sommerferie har vi opstartet et nyt fagligt netværk for alle naturfagslærere. LIFE Forum er for alle jer, der har stiftet bekendtskab med vores LIFE Forløb – både tidligere, nuværende og kommende. Gruppen finder I via vores Facebook-side eller ved at klikke jer direkte ind her.

LIFE Forum er en offentlig gruppe på Facebook, hvor vi aktivt chatter med vores medlemmer og opfordrer alle til at dele erfaringer, viden, tips og tricks i forbindelse med brugen af LIFE Forløb. Der afholdes eksklusive events for vores medlemmer af gruppen – såsom åbent hus i LIFE Campus, faglige arrangementer og webinarer. Alt dette laver vi løbende opdateringer om i netværket.


Vi har indtil videre udgivet otte undervisningsforløb, der spænder fra indskolingen til ungdomsuddannelserne. Alene i 2022 har der været i omegnen af 3.000 bookinger af LIFE Forløb. Derfor er der mange naturfagslærere, der allerede nu har gennemført et forløb, eller snart skal til det ude på skolerne. Det nye netværk er derfor en mulighed for dig og dine kollegaer til at dele en masse faglige spørgsmål med hinanden og dermed forhåbentlig gøre jeres oplevelse med forløbene endnu bedre.

Ingen spørgsmål er for store eller for små, og vi sidder selv klar bag skærmen til at besvare jeres spørgsmål!

Vi glæder os til at møde jer i det nye netværk!