DOBBELT OP PÅ FØRSTE GANG
I denne uge er det første gang, der bliver undervist i LIFE Forløbet Hjerteblod. Det markerer dermed også første gang, at det nye fysiologiske laboratorium på LIFE Campus bliver taget i brug. Vi har været med på en kigger:
.gif)
DE FØRSTE ELEVER
I starten af august åbnede vi for bookingen af vores helt nye undervisningsforløb Hjerteblod. Forløbet handler om sundhed og træning, hvor elever fra STX og HTX kommer og modtager en hel dags undervisning i vores fysiologiske laboratorium i LIFE Campus. I denne uge har de første elever så indviet både forløbet og laboratoriet, og det var eleverne fra 3. B på U/Nord Hillerød Tekniske Gymnasium, der fik æren.
Forinden besøget i det fysiologiske laboratorium gennemgik klassen et forberedende modul på gymnasiet via vores digitale platform MY:LIFE. Her arbejdede eleverne med de såkaldte KRAM-faktorer og blev introduceret til sundhedsmodellen, der er gennemgående i Hjerteblod. Herefter var de godt klædt på til at møde op på LIFE Campus.
HVILKEN MOTIONSFORM ER BEDST?
Eleverne ankom kl. 09 og blev som det første vist ind i den store multisal (Kolossalen) for at møde vores undervisere til en snak om dagens program og for at se en 360-graders video om forskellige motionsanbefalinger. Hvilken motionsform er bedst? Hvem skal man lytte til? Det var de spørgsmål, eleverne skulle forholde sig til gennem hele dagen. For bedre at kunne besvare spørgsmålene var tiden nu kommet til, at eleverne selv skulle i gang med øvelser, tests og aktiviteter i det fysiologisk laboratorium. Det har været spændende at observere fra sidelinjen, synes klassens underviser i bioteknologi, Gabriel Bjerre:

PRAKTISK ERFARING
I løbet af undervisningen skulle eleverne måle og undersøge fysisk sundhedstilstand gennem blandt andet test med maksimal iltoptagelse, anaerobt arbejde, kropsscanninger mm. Herefter skulle de analysere på al den data, som de selv genererede og kombinere det med deres egen viden om kroppens kredsløb og forskellige former for træning. Det var en helt anderledes oplevelse, end hvad de normalt var vant til, siger Erik Skat Tiedje, elev på U/Nord Hillerød Tekniske Gymnasium:
NYE UNDERVISERE
Eleverne fra U/Nord Tekniske Gymnasium fik muligheden for at afprøve alt det avancerede udstyr i laboratoriet med bl.a. vejrtrækningsmåler, springbræt, cykler og løbebane. Selve laboratoriet er opkaldt efter den kendte danske fysiolog August Krogh og har en hel særlig udsmykning på væggene og gulvet. Laboratoriet er nemlig folieret med anatomiske illustrationer af blodbaner og organer, der passer til forløbets indhold.
Al undervisning i det fysiologiske laboratorium på LIFE Campus varetages af vores egne undervisere, der alle har en solid baggrund i humanfysiologi med idræt og/eller biologi, som deres fag.
I dag var det Thomas og Marina der havde fornøjelsen af at undervise eleverne, og det var en stor fornøjelse, ifølge Thomas:
"Det var en stor fornøjelse og oplevelse endelig at have de første elever på besøg til en hel undervisningsdag i Hjerteblod – og ikke mindst at få lov til at undervise i det helt nye laboratorie. Eleverne var søde, dygtige og topmotiverede, og jeg glæder mig allerede til i næste uge, hvor de næste elever kommer på besøg!"
