STUDIEJOB: UNDERVISER MED FOKUS PÅ NATURFAG
Har du mod på et spændende studiejob som underviser i LIFE Fonden? Har du en stærk naturfaglig og pædagogisk profil med enten biologi, geografi, fysik/kemi eller natur/teknologi? Hvis ja, læs mere her.
STILLINGEN
Vi har brug for 2 lærerstuderende med naturfag til 1 dag/ugen fra start januar til og med maj til at varetage LIFE Lab undervisning af elever og klasser. Du vil sammen med en erfaren kollega stå for undervisning af eleverne i LIFE Campus i Lyngby. Stillingen er tidsbegrænset på 5 måneder og den ugentlige arbejdstid vil gennemsnitligt være 7 timer.
DIN PROFIL SOM UNDERVISER
Først og fremmest er du fagligt, pædagogisk og didaktisk solidt forankret. Du drives af undervisningssituationen, hvor du kan skabe rammen for elevernes læring – både forstået som faglige kompetencer, motivation og interesse. Du trives som klasserumsleder og i arbejdet med at skabe relationerne til elever og dine medundervisere.
Vi lægger vægt på, at du er initiativrig, selvstændig og trives ved at arbejde i forpligtende arbejdsfællesskaber med fælles mål og rollefordeling bestemt af opgaven. Desuden besidder du stærke samarbejdsevner og er god til at etablere og opretholde relationer, også når arbejdstempoet er højt.
Vi forventer, at du
er på 3. eller 4. år af læreruddannelsen med undervisningsfagskompetencer i biologi, geografi eller fysik/kemi, eventuelt natur/teknologi.
har undervisningserfaring i grundskolen på mellem- og sluttrin inden for udskolingens naturfag, eksempelvis gennem praktik.
INTERESSERET?
Send os din ansøgning og CV til Teamleder Morten Steenholt Sieling, mse@life.dk
Ansøgningsfristen er den mandag d. 11. november 2024.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder, Morten Steenholt Sieling på telefon 20 76 53 44.