DEBAT: TEKNOLOGIFORSTÅELSE MÅ IKKE BLIVE ET VALGFAG FOR DE SÆRLIGT INTERESSEREDE

Af Stefan Hermann, adm. direktør og Marie Danø, udviklingschef

Debatindlægget er også bragt på Altinget.dk. Gå til artiklen her.

Allerede i forbindelse med folkeskolereformen i 1993 stod det klart for politikere og fagfolk, at spørgsmålet om teknologi måtte tages alvorligt.

Vi fik blandt andet derfor et nyt fag som hed natur/teknik, senere omdøbt til natur/teknologi. De nødvendige ændringer i læreruddannelsen og iværksættelse af efter- og videreuddannelse af eksisterende lærere til det nye fag lod dog vente på sig.

Faget er derfor også i dag det fag i folkeskolen, hvor færrest lærere har egentlig undervisningskompetence.

En ny mulighed er dog opstået. Stort set alle aktører i dansk skole og uddannelse, forskningsverdenen, centrale parter på arbejdsmarkedet samt en række fonde har sammen talt for indførelse af et nyt fag i teknologiforståelse i folkeskolen.

I en stadig mere digitaliseret verden, hvor børn bruger digitale teknologier lang tid før, de begynder i skole, er det afgørende, at børn tidligt i deres skolegang udvikler en robust forståelse for teknologi, dens muligheder og dens faldgruber.

Det nemme er enten at være vildt begejstret for digitale teknologier på den ene side eller vrissent afvisende på den anden. Enten forherlige eller forsage.

Begge tilgange savner fornuft. Billedlig talt skal vi nemlig ikke bare slukke eller tænde for skærmen, men vide hvorfor, hvornår og hvordan. Vi vil derfor også i Life Fonden udvikle forløb om teknologiforståelse i folkeskolen.

MÅ IKKE BLIVE FOR DE FÅ INTERESSEREDE

Det er afgørende, at regeringen og Folketinget prioriterer etableringen af teknologiforståelse.

Ikke nødvendigvis som et fag, der skal eksistere til evig tid, men dog må etablere og konsolidere sig indtil viden og kompetencer er så forankrede, at digital teknologiforståelse som emne kan integrere sig i de øvrige fag.

I vores øjne må teknologiforståelse ikke ende som en valgfagsløsning, som regeringens folkeskoleudspil lægger op til, for det vil betyde, at kun de interesserede elever vælger det – typisk drenge.

Teknologiforståelse skal være for alle elever på tværs af interesser, socioøkonomisk baggrund og køn. For en god forståelse for teknologi er meget mere end en kompetence. Det er en del af vores almendannelse og omhandler også demokrati, sammenhængskraft og kultur.

Teknologiforståelse kan styrke elevernes kritiske tænkning og muliggøre aktiv deltagelse i samfundet. At forstå hvordan digitale platforme, algoritmer og kunstig intelligens fungerer, vil klæde børn og unge på til at kunne træffe informerede beslutninger og deltage i samfundsdebatten om teknologiens betydning for vores liv.

Det vil ligeledes bidrage til at mindske og forhåbentligt bryde den digitale kløft. I en verden, hvor adgang til information og tjenester ofte sker digitalt, er manglende teknologiforståelse ensbetydende med at være afskåret fra viden og et register af kloge handlemuligheder.

DEN RIGTIGE START ER AFGØRENDE

Teknologiforståelse er et væsentligt element i en almendannelse, der altid må tage tegn af sin tid, af det som den tyske didaktiker og filosof Klafki kaldte ’de epokale nøgleproblemer’. Og en almen dannelse må ikke alene have gyldighed for alle, men også gælde for alle elever.

Derfor er et valgfag bedre end ingenting, men ikke den rigtige start.

Når det er sagt må det erkendes, at det er nemmere at kræve et nyt fag end som politiker at finde timerne til det i en skole, hvor dagene skal være kortere og hvor gud og hvermand årligt ønsker sig nye fag og ingen vil afgive et emne eller et minut.

Det kunne være nærliggende at tænke, at teknologiforståelse kan indgå i rækken af naturfag. Her er det dog yderst vigtigt at være opmærksom på, at naturfagene fraregnet matematik i dag kun står for ti procent af det samlede antal timer i folkeskolen, selv om de har været promoveret siden Teknikerkommissionen i 1956 og Sputnik-chokket over Sovjets førerposition.

Lige netop naturfagene bør ikke reduceres i en tid, hvor klima- og biodiversitetskrisen, den hastige udbredelse af kunstig intelligens og den grønne omstilling er blandt de mest komplekse og presserende udfordringer, vi som samfund står overfor.

Eller skal teknologiforståelse indgå i eksisterende fag? Teknologihistorie kunne være en del af pensum i historie på lige fod med for eksempel industrialiseringen.

I dansk kunne eleverne forholde sig til generativ kunstig intelligens, der netop bygger på sprogmodeller. Her vil temaet dog risikere at forvitre i manglen på lærerkompetencer og stoftrængsel. Derfor et selvstændigt fag. Modsat 1993 er alle væsentlige aktører klar til at tage del i og ansvar for en succes i folkeskolen.