HJERTEBLOD UDBYDES NU ALLE HVERDAGE

.
.
.

I Hjerteblod skal elever på stx og htx opleve på egen krop, hvordan de måler og undersøger fysisk sundhedstilstand. I løbet af en hel undervisningsdag i LIFE Campus skal de blandt andet lave test med maksimal iltoptagelse, anaerobt arbejde, kropsscanning m.m. De skal opleve, hvordan forskere inden for dette felt arbejder, når de selv får mulighed for at lave målinger og analysere på data.  


ALLE ER VELKOMNE

Al undervisning foregår i vores fysiologiske laboratorium på LIFE Campus i Lyngby. Siden udgivelsen af forløbet i august 2022 har over 1.000 elever gennemført Hjerteblod og endnu flere står klar til at gennemføre forløbet i 2023. Derfor har vi valgt at udvide vores undervisningsdage fra tre til fem.  
 
Selvom laboratoriet er beliggende ved København, er Hjerteblod landsdækkende for alle klasser på stx og htx. Vi har allerede haft besøg af klasser fra Odense, Middelfart, Slagelse og Kalundborg. Måske et besøg i det fysiologiske laboratorium kan kobles sammen med en studietur til København? 


HVAD KAN ELEVERNE OPLEVE?

I det fysiologiske laboratorium får eleverne en særlig oplevelse, når de skal arbejde med forløbet. Laboratoriet er fyldt med avanceret udstyr med bl.a. vejrtrækningsmåler, springbræt, cykler og løbebane. Men derudover er der en hel særlig udsmykning på væggene og gulvet. Laboratoriet er nemlig folieret med anatomiske illustrationer af blodbaner og organer, der passer til forløbets indhold. Laboratoriet er opkaldt efter den kendte danske fysiolog og nobelprismodtager August Krogh. 
 
Hjerteblod er gratis og lever op til faglige mål og kernestof i fagene Idræt B og Biologi A/B. Forløbet er udviklet i samarbejde med professor i Sport og Sundhed, Peter Krustrup, fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Du kan booke Hjerteblod her på life.dk. Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvordan det er at besøge det fysiologiske laboratorium, kan du læse mere her.

.

HVEM ER VI?

Vores mission er, at flere børn og unge i hele Danmark får markant styrket deres viden om og fascination af naturvidenskab gennem undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning. Det vil vi gøre ved at udvikle og tilbyde skoler og ungdomsuddannelser naturfaglige undervisningsforløb gratis.