SLANGEGIFT OG KONSTRUKTIVT SAMARBEJDE
Hvordan kan vi styrke det naturvidenskabelige og teknologiske område på gymnasierne? Det spørgsmål var på dagsordenen, da vi sammen med Danske Gymnasier holdt workshop for undervisere, naturvidenskabskoordinatorer og rektorer fra sjællandske gymnasier.
Natasja Borges Kurre retter blikket mod bordet, hvor hun forsigtigt hælder slangegift ned i en beholder med blod.
Til daglig er hun naturvidenskabskoordinator på Det Frie Gymnasium og underviser i kemi og biologi. Men i dag er hun sammen med gymnasieundervisere, rektorer og naturvidenskabelige ressourcepersoner fra hele Sjælland til workshop på Solrød Gymnasium arrangeret af LIFE Fonden og Danske Gymnasier.
– Se! Nu klumper blodet sammen, udbryder hun til sine to gruppemedlemmer, mens rørepinden cirkulerer rundt i massen.
Dagens workshop skal gøre deltagerne klogere på vores undersøgelsesbaserede undervisningsforløb og inspirere os og Danske Gymnasier til, hvordan vi sammen kan styrke og forankre det naturvidenskabelige og teknologiske område på gymnasierne.
EN VIGTIG BRIK I DET NATURVIDENSKABELIGE PUSLESPIL
Workshoppen i Solrød er én ud af fem af slagsen i august og september. Karavanen kommer også til Vesthimmerlands Gymnasium, Skanderborg Gymnasium, Rosborg Gymnasium og LIFE Campus i Lyngby.
”På de fem workshops har vi en tæt dialog med gymnasierne, som deler ud af deres erfaringer fra undervisningslokalet. Det giver os viden om, hvilke udfordringer der er i forhold til at styrke elevernes kompetencer inden for naturvidenskab, og hvad der fungerer,” siger Henrik Nevers, som er formand for Danske Gymnasier.
Han håber, at de fem workshops bliver startskuddet til et langt samarbejde mellem gymnasierne, LIFE Fonden og Danske Gymnasier, som alle ønsker at løfte den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse af børn og unge.
”LIFE Fonden kan med deres undervisningsforløb, didaktiske ekspertise og avancerede laboratorieudstyr være en vigtig brik i det puslespil. Og vi glæder os til at se, hvad samarbejdet fører til,” siger han.
EN HJÆLP TIL GYMNASIELÆRERE
Natasja Borges Kurre holder et papir oppe med overskriften ’Patientjournal 1’. Gruppen forestiller sig, at de er sundhedspersonale på en klinik i Amazonas, hvor et slangebidoffer netop er kommet ind. Nu skal de undersøge, hvilken slange der er på spil, så de kan finde en modgift.
”Det kan ikke være en klapperslange, for den her har færre tænder,” indskyder Natasja Borges Kurre.
Opgaven stammer fra undervisningsforløbet Fight the Bite, som er målrettet stx og htx. I alt har vi udviklet fire forløb målrettet gymnasier: Fight the Bite, Vandkamp, Hjerteblod og Extractors. Find dem her.
”Jeg kendte faktisk ikke ret meget til LIFE Fonden inden i dag,” fortæller Natasja Borges Kurre.
”Men tanken om, at jeg kan få bragt en materialekasse ud til mit gymnasium og tage forløbet direkte i brug i min undervisning, er enormt attraktiv. For selvom jeg gerne vil være kreativ og finde på nye spændende tiltag, er der sjældent tid til det. Samtidig har vi ikke adgang til avanceret laboratorieudstyr, så det kunne være fantastisk at besøge et af LIFE Fondens laboratorier en dag,” siger hun.
HVORDAN FANGER VI DE UNGE?
Det summer ved bordene i Lokale B31 på Solrød Gymnasium, mens grupperne løser slangebidmysteriet. Vores egen udviklingskonsulent Mårten Flø Jørgensen vejleder deltagerne, og imellem opgaverne fortæller han, hvordan vores undervisningsforløb bliver til, samt hvordan vi arbejder med at motivere eleverne.
”Alle vores undervisningsforløb er undersøgelsesbaserede og indeholder en vis grad af frihed for eleverne. De er bygget op ud fra 6F-modellen, der består af faserne Forudsætning, Fang, Forsk, Forklar, Forlæng og Feedback,” fortæller han.
Han dykker særligt ned i, hvordan man fanger gymnasieelevers opmærksomhed og interesse. Det har vi nemlig testet utallige gange, forklarer Mårten Flø Jørgensen, som selv har undervist i 14 år på stx.
”Mange tror, at hvis vi skal motivere gymnasieelever, så skal undervisningen handle om noget fra deres eget liv, som de kan relatere til. Men det er ikke altid tilfældet. Emner, som er helt anderledes, nye og spændende, er effektive og sjove at arbejde med for gymnasieelever. For eksempel slangebid,” siger han.
KONSTRUKTIV DIALOG OG KONKRETE ØNSKER
Reagensglas, rørepinde og kunstig gift bliver skiftet ud med sprittusser og plancher i A1-format. På fire borde ligger nu fire forskellige skilte: Kemi. Biologi. Fysik. Naturgeografi.
Deltagerne roterer mellem bordene og drøfter, hvordan de enkelte naturfag kan forandre vores samfund og levevilkår? Og hvordan ekstra faciliteter kan understøtte undervisning og oplevelser inden for fagene?
Ved kemi-bordet faciliterer Henrik Nevers samtalen. Og han er begejstret for deltagernes engagement.
”Her forgår nogle virkeligt konstruktive drøftelser. Deltagerne kommer med gode betragtninger og konkrete ønsker i forhold til, hvordan LIFE Fonden og Danske Gymnasier kan understøtte gymnasierne fremover. Der er rigeligt at taget fat på, og jeg er meget positiv i forhold til at fortsætte samarbejdet,” siger han.
BOOKER FØRSTE FORLØB I ÅR
Fem timer med undersøgelser, faglig inspiration og brainstorming er slut for Natasja Borges Kurre og de andre deltagere.
”Det var vildt sjovt at prøve undervisningsforløbet. Jeg kommer helt sikkert til at booke Fight the Bite til mine to 3.g-klasser allerede i år. Derudover blev jeg inspireret til, hvordan man kan arbejde aktivt med ’fang’ inden for undersøgelsesbaseret undervisning,” siger hun, inden hun vender hjemad.
I alt var 150 rektorer, undervisere og naturvidenskabskoordinatorer fra landets gymnasier tilmeldt de fem workshops.
SAMARBEJDET MED DANSKE GYMNASIER
I LIFE Fonden ønsker vi at styrke viden om og fascinationen af naturvidenskabens betydning og anvendelse hos børn og unge. Den mission vil Danske Gymnasier gerne bidrage til.
Derfor indgik vi et samarbejde om et pilotprojekt på fem workshops, hvor rektorer og naturvidenskabskoordinatorer på DG’s medlemsgymnasier diskuterer og inspirerer til, hvordan vi bedst styrker det naturvidenskabelige og teknologiske område på gymnasierne.