LAD NYSGERRIGE BØRN LEGE MED SCIENCE OG MATEMATIK

Af: Christine Antorini, direktør i LIFE under Novo Nordisk Fonden. Debatindlæg bragt i Frederiksborg Amtsavis og Sjællandske - fredag d. 12. april 2019.

Science er blevet en del af de pædagogiske læreplaner for daginstitutioner. De helt små børn skal have erfaringer med natur, udeliv og som noget nyt også science i vuggestuen og børnehaven.
Men science? Helt ned til to-tre-årige børn? For slet ikke at snakke de faglige områder bag science, f.eks. matematiske kompetencer? Der er ikke mange steder, hvor det er en del af de mindste børns univers i daginstitutionerne. Alle daginstitutioner arbejder med sproglig opmærksomhed. Men ikke matematisk opmærksomhed.

Det lyder umiddelbart også mere af skolebænk end leg, men sådan ser det faktisk ikke ud fra småbørnshøjde. Børn elsker at lege købmand og tælle pakker. Eller de forundres over et cirkelformet dæksel i vejen, en lang gren i skoven, mange fluer i luften eller få børn på stuen, som lektor Thorleif Frøkjær udtrykker det. Han har været formand for arbejdsgruppen, der står bag den nye læreplan om science og fortsætter: Sådan kan verden opleves af en 0-6-årig, der bevæger sig rundt i den. Verden er cylindre, kanter og mønstre. Den er oppe på taget og nede på græsset, under stolen og over bordet, den er kort og lang, hurtig og langsom, tung og let, få og mange. Verden er med andre ord årsag, virkning og sammenhænge. Verden er matematik.

I ALLE INSTITUTIONER

Jeg havde selv fornøjelsen af at følge Hillerød Kommunes forsøg med Science didaktik i vuggestuer og børnehaver tilbage i 2012, som Thorleif Frøkjær sammen med professor og leder af forskningsenheden Barndom, læring og didaktik, Stig Brostrøm, stod bag.

I dag uddanner Hillerød Kommune sciencepædagoger i alle institutioner i tæt samarbejde med Skovskolen og Københavns Professionshøjskole. Og det er en rigtig god ide. F.eks. viser forskningen, at børn har matematisk fornemmelse allerede fra fødslen. Selv om de hverken kan tælle, tegne eller gå, fornemmer de forskellen på få og mange og har en oplevelse af rum og former. Senere bliver børnene i stand til at forstå, hvad forskellene betyder, og i takt med børnenes begrebsudvikling, bliver de også i stand til at formulere dem. Opgaven for daginstitutionerne er at støtte børnene i at gå fra en matematisk fornemmelse til en matematisk forståelse.

Børn er grundlæggende nysgerrige, men det at rette opmærksomheden mod, at omverdenen kan beskrives i rum, form og tal er ikke noget, børn gør helt automatisk af sig selv. Det sker gennem sociale relationer og leg. Der er med andre ord tale om »opmærksomhedslæring«, hvor pædagogen ved at spørge, lægge op til samtaler, vise og pege, udfordrer børns svar og reaktioner. Det kan vi også som forældre og bedsteforældre være med til at stimulere, når vi er sammen med de små børn i familien.

Små børn er fulde af fantastiske science-spørgsmål: Hvorfor bliver det mørkt? Hvor bor stjernerne? Hvordan er der strøm i åen, og hvor bliver vandet væk? Hvorfor har biller seks ben og ikke to ben? Børnesangen Spørge-Jørgen er slet ikke dum. Kun at han får en endefuld til sidst!

Det er fantastisk at blive inviteret ind i børnenes forundrings- og spørge-univers. Og pludselig kan jeg huske min egen glæde ved naturen og naturens fænomener, når jeg er sammen med mindre børn. Hvorfor forsvandt den? Jeg ville have elsket, at science var en del af min børnehave.
I den nye læreplan for dagtilbud står der, at natur, udeliv og science også skal give børnene »en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling«.

STORE VISIONER TIL SMÅ BØRN

Det er store visioner til små børn. Men det giver mening. Små børn kan godt forstå, at plastikflasker i skoven ikke bare forsvinder af sig selv ligesom bladene på træerne, der formuldes, når de har ligget vinteren over på skovbunden. Børnene kan mærke den hårde plast – og de kan mærke, hvordan blade under nedbrydning bliver til kompost og ny jord. De kender ikke ordene endnu. Men de kan røre, dufte og finde ud af – sammen med de voksne – at kompost er godt, hvis de selv skal dyrke en lille køkkenhave. Det kan plastikflasker ikke bruges til.

Nysgerrighed og eksperimenteren er kernen i at arbejde undersøgelsesbaseret med naturfagsundervisning. Det er også kernen i at udforske den verden og hverdag, vi er omgivet af som fundament for at tænke i nye og bedre bæredygtige løsninger. Den verden kan børn inviteres ind i allerede som helt små, uden at det går på kompromis med hverken deres barndom eller leg. For det er deres leg og nysgerrighed, der er indgangen til science.