RAMBØLL-UNDERSØGELSE: ELEVERS INTERESSE FOR NATURFAG ØGES MARKANT, NÅR DE DELTAGER I VORES UNDERVISNINGSFORLØB

Hvilken effekt har vores undervisningsforløb på elevers interesse for naturvidenskab og teknologi? Det har vi for første gang set nærmere på i en ny stor undersøgelse sammen med Rambøll.

Resultaterne viser, at elever får større lyst til at deltage i naturfagsundervisningen. De finder undervisningen mere spændende, meningsfuld og vedkommende end deres almindelige undervisning og kan bedre relatere den til deres hverdag og samfund.

"Vi arbejder for at styrke børn og unges motivation og interesse for naturvidenskab og teknologi, og vi er naturligvis glade for den positive effekt. Når vi evaluerer, ser vi især på, hvordan vi kan forbedre vores forløb og styrke vores udviklingspraksis. Vi har lært meget af undersøgelsen og den feedback, vi har fået fra lærere og elever, og nu bruger vi resultaterne til at blive endnu mere relevante for brugerne og arbejde strategisk videre mod vores mål,” siger Niels Matti Søndergaard, der er ansvarlig for LIFE’s impact- og forskningsaktiviteter.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i elever, som har deltaget i undervisningsforløbet Turbovækst, hvor elever i 9. klasse undersøger, hvordan katalyse og kunstgødning kan hjælpe os med at brødføde verdens voksende befolkning.

Frem mod 2026 udføres yderligere to evalueringer med fokus på naturvidenskabelig og teknologisk almendannelse og ambitioner for at uddanne og fordybe sig inden for naturvidenskab og teknologi.

Dyk ned i undersøgelsen

Effektmålingen bestod af en kvantitativ undersøgelse foretaget af Rambøll og en kvalitativ undersøgelse foretaget af LIFE Fonden, hvor vi blandt andet observerede, hvordan forløbet fungerer ude i klasselokalerne.

Læs mere om resultaterne i rapporterne:

- Den kvantitative undersøgelse foretaget af Rambøll

- Den kvalitative undersøgelse foretaget af LIFE Fonden

- Baggrundsnotat om udvikling af skaler til impactmåling

5 gode råd til naturfagslærere

De positive effekter på elevernes interesse og lyst til at deltage i undervisningen er i høj grad et resultat af den undersøgelsesbaserede tilgang, som er central i vores undervisningsforløb.

”Undersøgelsesbaseret undervisning er fantastisk til at engagere eleverne i naturfag og stimulere deres nysgerrighed. Det går blandt andet ud på, at eleverne selv får lov til at opstille hypoteser, konstruere undersøgelser og drage konklusioner. Ud over at øge elevernes engagement og forståelse for naturfag hjælper den undersøgende tilgang dem også med at udvikle kritisk tænkning og problemløsningsevner, som de kan bruge resten af livet,” siger vores udviklingschef, Marie Danø.

Her er hendes fem råd til, hvordan du som lærer kan integrere den undersøgelsesbaserede tilgang i din undervisning:

1. Lad eleverne forske før du forklarer
Eleverne skal forske og give deres egne bud på en forklaring, inden de får de officielle forklaringer eller læser fagteksten. Det lærer eleverne at tænke kritisk og udvikle og undersøge deres egne hypoteser.

Det kan være udfordrende for eleverne, at de skal forske, inden de får de forklaringerne. Forbered dem derfor på forhånd på, at de skal arbejde på en anden måde, end de er vant til.

Eksempel: Lad eleverne undersøge forskellige stenarter og komme med deres egne bud på, hvordan de er dannet, før de læser om geologiske processer.

2. Stil spørgsmål, som hjælper eleverne videre
Når eleverne er i gang med deres undersøgelser, så hjælp dem videre ved at stille spørgsmål fremfor at give svarene direkte.

Din dialog med eleverne skal være præget af nysgerrighed, og eleverne skal have lov selv at give bud på resultater og forklaringer. Det hjælper dem med at udvikle deres egen forståelse.

Eksempel: Stil åbne spørgsmål til eleverne som ”Hvad tror I?”, ”Hvordan kom I frem til det?” eller ”Hvad ville der ske, hvis I…?"

3. Fang elevernes interesse
Planlæg et godt ”fang”, der kan vække elevernes interesse fra start. Det kan fx være en anekdote, et filmklip, en tegning eller et eksperiment, som er overraskende, fascinerende eller finurligt. At indlede med et godt fang kan være helt afgørende for at skabe et nysgerrigt miljø i klassen og engagere eleverne.

Eksempel: Start en lektion med at vise en kort video af en vulkanudbrud og spørg, "Hvordan tror I, vulkaner påvirker miljøet omkring dem?"

4. Differentier og juster frihedsgraderne i undervisningen
Afdæk elevernes faglige, metodiske og sproglige forudsætninger, og differentier så undervisningen ved at justere frihedsgraderne efter deres forudsætninger.

Du kan fx skrue op og ned for, hvor strukturerede, guidede eller åbne, elevernes undersøgelser skal være, og justere frihedsgraderne inden for de enkelte dele af en undersøgelse.

Lad for eksempel:

- Hypotesedannelsen være guidet, hvis eleverne ikke har stor erfaring med at lave hypoteser.

- Undersøgelsesmetoden være åben, hvis eleverne i forvejen kender til forskellige metoder.

- Dataindsamlingen være struktureret, hvis eleverne skal lære at lave en tabel og omdanne den til et boksplot.

5. Giv løbende formativ feedback
Feedback er vigtig for elevernes udbytte af den undersøgelsesbaserede undervisning. Giv derfor feedback på både elevernes produkt, arbejdsproces og brug af metoder.

Din feedback skal primært være formativ. Det vil sige, at du giver feedback ved at stille spørgsmål til eleverne, som leder dem videre og får dem til at reflektere over og begrunde deres undersøgende arbejde. Feedbacken handler her i mindre grad om at give vurderinger og svar.

Eksempel: Stil spørgsmål som ”Hvorfor valgte I den metode til dataindsamlingen?”, ”Hvordan kan I undersøge det på en anden måde?” eller ”Hvorfor tror I, at X skete?”