LIFE LAB SYDDANMARK

I januar 2024 åbner vi vores første regionale undervisningslaboratorium, LIFE Lab Syddanmark, ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. Her kan skoleelever fra hele Region Syddanmark eksperimentere med LIFE Forløb.

UNDERVISNINGSLABORATORIUM

Bygningen på ca. 260 kvm. består af et undervisningslaboratorium med avanceret udstyr, som ikke normalt er til rådighed på skoler. Det nye regionale LIFE Lab er en moderne træbygning designet i samme stil som LIFE Campus – LIFE Fondens hovedsæde og undervisningslaboratorium i Kgs. Lyngby.

Hvis du er studerende eller ansat hos UCL og har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at tage kontakte:  

  • Henning Bakke Jensen, LIFE Fonden Facility: hbj@life.dk  

KLAR TIL BESØGENDE I 2024  

Skoleklasser kan fra januar 2024 besøge laboratoriet og arbejde med fire forskellige labforløb: Enzymjagten Lab (6. klasse), Plastmissionen Lab (7. klasse), WeGrow Lab (8. klasse) og Turbovækst Lab (9. klasse). Undervisningen i LIFE Lab Syddanmark varer fem timer og varetages af LIFE-undervisere i samarbejde med dig som naturfagslærer. Forinden et besøg i LIFE Lab Syddanmark er det et krav, at klassen har arbejdet med og gennemført et af de fire forudgående forløb med et LIFE Kit på skolen.  

LIFE Lab Syddanmark forventes at stå færdig i slutningen af 2023 med de første besøgende i januar 2024.